Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) har indsamlet oplysninger fra landets kommuner om skoleøkonomi i regnskab 2016. Det er ECO-nøgletal, der bygger på  Danmarks Statistikbank, som danner grundlag for sammenligning mellem forskellige kommunegrupperinger. KORA er i øvrigt blevet fusioneret med SFI og hedder nu VIVE.

Det her linkede notat har flg. overordnede konklusioner:

• Udgiftsniveauet for regnskab 2016 for udgifter til folkeskoler og fællesudgifter til skolevæsnet i Dragør Kommune ligger stort set på niveau med gennemsnittet for sammenlignelige kommuner og gennemsnittet for kommuner i Region Hovedstaden. Gennemsnittet for hele landet ligger lidt lavere
• Udgiftsniveaet til kommunale specialskoler, bidrag til statslige og private skoler og PPR er markant lavere i Dragør Kommune end i sammenlignelige kommuner, Region Hovedstaden og hele landet.
• Udgiftsniveauet til SFO- og klubområdet er markant højere end hos sammenlignelige kommuner, Region Hovedstaden og hele landet. Dragør Kommune har ligeledes besluttet, at SFO- og klubpædagoger skal indgå i hhv. indskolingen og mellemtrinet og har således på den måde tilført skolerne ekstra ressourcer til den understøttende undervisning
• Dragør Kommune har politisk besluttet, at skolevæsnet består af to relativt store skoler med samlet set 8 spor fra 0. til 9. klasse. Det giver gode forudsætninger for en økonomisk effektiv drift af skolevæsnet.
• Dragør Kommune har generelt elever med en ressourcestærk social baggrund. Det betyder bl.a., at 98,5 pct. af alle børn og unge i Dragør Kommune modtager et undervisningstilbud i kommunens folkeskoler, hvilket har indflydelse på kommunens samlede udgifter til folkeskolen. Et lavt udgiftsbehov har indflydelse på udgiftsniveauet.