Genåbning af Dragørs butikker

Mandag den 1. marts genåbner en lang række af Dragørs butikker. Noget som vi alle har glædet os til og som de handlende nok i endnu højere grad har set frem i mod.

Der er desværre fortsat nogen, som ikke må åbne op. De liberale erhverv; frisører og massører er fortsat lukket ned. Det samme gælder for vore restaurationer og cafeer, med undtagelse af take-away salg.

Men lad os nu og her glæde os over dem, som åbner. Hvad enten de gælder Donna i Sydstrandscentret, De Små Engle på Store Magleby Torv, Troels’ Cykler i Store Magleby eller alle butikkerne på Kongevejen. Bare for at nævne nogen.

Så fra næste uge bør vi støtte de genåbnede butikker, så de kommer godt i gang.

Fra de Konservative skal der lyde et stort velkommen tilbage og en forventning om en driftig handel, så det tabte kan hentes. Lad os håbe, der bliver flaget på mandag!

 

Den Konservative Byrådsgruppe i Dragør

Kenneth Gøtterup, Katrine Tholstrup og Martin Wood Pedersen