De danske familier fortjener både billigere og sikrere biler
Medlemmer fra Konservative i Dragør aktionerede fredag for billigere og sikrere biler, og tak for de mange venlige vink og dyt!
Familien skal bruge bilen
De skyhøje bilafgifter betyder desværre, at den danske bilpark i dag er domineret af forældede og små biler, som ikke giver danskerne den bedste sikkerhed i trafikken. For mange familier får bilen hverdagen til at hænge sammen og giver mulighed for gode stunder og udflugter i weekenden. Men desværre er mange i dag nødt til at gå på kompromis med sikkerheden.
Derfor har Det Konservative Folkeparti nu to konkrete politiske forslag, der skal sikre danskerne muligheden for at købe billigere og sikrere biler.
Dels skal registreringsafgiften sænkes fra 180 til 105 procent, og dels skal en lang række sikkerhedsudstyr som bedre bremser, selealarmer og sikrere sæder helt fritages for afgift!
Josefine Kofoed
Jeg anbefaler at stemme på Josefine Kofoed – kandidat for Konservative i Dragør/Tårnby kredsen.
Med venlig hilsen
Jerrik Walløe