Pressemeddelelse ny Folketingskandidat
Det Konservative Folkeparti i Tårnby og Dragør har på opstillingsgeneralforsamlingen den 23. april 2015, valgt den 28 årige Josefine Kofoed Christiansen som kredsens nye folketingskandidat.
Josefine har en solid erfaring i politik og har senest været opstillet til EP valget i 2014 med en ganske flot kampagne, hvor hun fik 7700 personlige stemmer.
Det er således en erfaren kandidat som er kredsens nye kandidat.
Josefine evner at føre offensive og stærke kampagner, med fokus på konservativ politik med ansvar for de svagest stillede, samtidig med, at hun evner at have et stærkt fokus på både retspolitik, skattepolitik, miljøpolitik og familiernes vilkår.
Kandidatudvalget udtaler:
Josefine har en tilgang til samarbejde og dialog som ligger tæt op af kandidatudvalget og bestyrelsernes holdninger. Josefine har bevist at hun er en slider, der på trods af modgang, små økonomiske midler, så giver hun ikke op.
Det er kvaliteter vi sætter pris på, – vi tror derfor at Josefine vil føre en flot og synlig valgkamp her på Sydamager.
Det var en enstemmig generalforsamling der valgte Josefine Kofoed Christiansen som kredsens nye kandidat.
Med venlig hilsen
Anne Line Hansen / Kurt Christensen
Det Konservative Folkeparti I Tårnby og Dragør
Mobil 2688 2900