Tilpasning af folkeskolereformen

Konservative i samarbejde med Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om at lande meget vanskelig folkeskolereform.

Konservative, Socialdemokraterne, Venstre og DF besluttede på mødet den 14. januar 2015, at foretage en række tilpasninger i udmøntningen af folkeskolereformen. Vores beslutninger er taget på baggrund af dialog og input fra skolebestyrelserne, på løbende temadrøftelser i udvalget og med inspiration fra skolerne som jo er dem der hver dag yder en stor indsats for at skabe en god skole i Dragør.

Med vores beslutning tilpasser vi nu rammerne for skoleåret 2015/2016 og holder fast i den plan vi vedtog tidligere på året som handler om, hvornår og hvordan vi træffer beslutninger, at vi tager ved lære af de positive og negative konsekvenser af vores tidligere beslutninger og med fokus på, at vi vil fastholde en høj kvalitet i Dragørs folkeskoler.

Jeg er som formand for Børn, Fritids og kulturudvalget meget tilfreds med vores samarbejde med Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om at lande denne meget vanskelige folkeskolereform. Vores beslutning er nu i høring og genbehandles i februar måned.

Venlig Hilsen

Kenneth Gøtterup

 

Ændringsforslag til sagen om rammen for udmøtningen af skolereformen.

ACOV ændringsforslag:

ACOV foreslår at

  1. Ændre fordelingen på 65%/35 % mellem SFO pædagoger og lærere i skolen til at fordelingen mellem lærere og pædagoger sker ud fra skoleledelsens prioritering af ressourcerne.
  2. Der ikke fastsættes en konkret timetal, som SFO pædagogerne skal lægge i skolen
  3. Musikskolens reformmidler tilfalder skolelederne, så de kan indgå aftale om samarbejde fremadrettet.
  4. Det nuværende pausemønster fastholdes, dog med den tilføjelse at der er 60 minutters pause hver dag og det sikres, at pauserne afholdes på samme tid for alle klasser.
  5. Ungdomsskolen varetager en del af den understøttende undervisning i udskolinggen
  6. Forvaltningen fremlægger forslag til, hvordan udvalget, med udgangspunkt i de nuværende skolepolitiske mål, kan skærpe de fremtidige skolepolitiske mål.
  7. Forvaltningen sender forslaget i høring med høringssvar Januar 2015, således at sagen kan behandles ekstra ordinært BFKU møde ofrud for ØU i februar 2015.

ACOV præcisere over for skolevæsenet i Dragør kommune

  • At udvalget ønsker høj kvalitet i den understøttende undervisning og det forventes at de valgte modeller i den understøttende undervisning netop er understøttende i den fag-faglige undervisning
  • At det forventes, at der er et ensartet serviceniveau i udmøntningen af den faglige kvalitet i folkeskolereformen
  • At det forventes at der mellem skolerne er en fælles forståelse og tilstræbes ensartethed i anvendelsen af det pædagogiske personale i den understøttende undervisning
  • At det forventes, at skolerne sikrer, under hensyntagen til den aktuelle normering, at der fortsat er tilstrækkeligt uddannet personale tilstede i fritidsdelen og der fortsat er det tilstrækkelige antal fuldtidsstillinger på området.
  • At det forventes, at det pædagogiske personale der varetager den understøttende undervisning er uddannet.
  • At udvalget ønsker en løbende tilbagemelding på implementeringen af ovenstående.