Boligudviklingen på Engvej kommer til at koste borgerne mange penge

Igennem mange år har debatten været om der skal boligudvikles eller ikke boligudvikles på kommunens grund på Engvej. Hvis du som borger er forvirret over, hvad planerne egentlig er, kan vi godt forstå det.

Aftalen mellem Socialdemokraterne, DF og Venstre

Ved konstitueringen ved sidste valg, indgik de tre partier en musketer ed om, at de ville lave en ny byudvikling i form af, at der skal ske en byudvikling på de resterende ledige arealer (i første omgang på Rødtjørnen og en del af Engvejsarealet) omfattende blandede almennyttige boligformer (unge/ældre/familieboliger, gerne seniorboliger).

En aftale der for åbent tæppe i kommunalbestyrelsen blev undsagt af hinanden. Således trak Venstre tæppet væk under aftalen, da Socialdemokraterne ikke længere ønskede, at støtte Venstres projekt om en White Water Park. Her fortalte Venstre, at der ikke med deres stemmer ville blive bygget almene boliger på Engvej.

De mange meldinger

I debatten om boligudvikling på Engvej har meldingerne været mange. Fra Socialdemokraterne, Venstre og DF var ønsket om almene boliger kombineret med ejerboliger. Så var er mange meldinger om antallet. Socialdemokraterne meldte bl.a. 100 almene boliger ud og Venstre, at de ville have lige så mange ejerboliger som almene, og samtidig handlede debatten om det skulle være en udvikling med eller uden tennisbanerne på grunden.

Ny aftale mellem Liste T, Socialdemoraterne, DF og Venstre

I forbindelse med den nye konstituering er der indgået en ny aftale om boligudvikling. Af aftalen fremgår det at parterne arbejder for at etablere et bofællesskab for seniorer på dele af Engvejsarealet og det skal sikres at der er blandede boligformer, herunder almene boliger, private leje og andelsboliger, et grønt område til aktivitetspark. Så nu starter den kommende boligudvikling og ingen ved om det bliver med eller uden tennisbaner.

Men grunden foræres væk

Strandparken og Engparkens boligselskab har allerede tilbudt sig som mulig partner i en boligudvikling. Boligselskabet har ligeledes fremsendt en valid og meget velgennemberegnet model for, hvad Dragør kommune kan tjene ved at sælge Engvejsarealet til almene boliger. Af regnestykket som fremgår af tabellen, kan man læse, at Dragør kommune vil tjene kr. 22,7 millioner ved at bygge 92 almene boliger.

En indtægt på kr. 22,7 millioner kr. skal ses i lyset af, hvad grunden reelt er værd ved salg til ejerboliger. Det er ikke fastslået ved en valuar vurdering, men da grunden har samme størrelse som Vierdiget grunden må det påregnes at grunden samlet kan give Dragør kommune et netto provenu i omegnen af kr. 100 mil. Det store spørgsmål er, at når Dragør kommune står i den meget svære økonomiske krise, kassen er ved at være tom, der er besparelser på velfærden for kr. 34 mio i 2021, er det så forsvarligt at sælge en grund der ikke indbringer det maksimale provenu. Det mener vi ikke det er.

Konservative vil ikke forære grunden væk

Konservative har også gennem årene meldt ud, at vi er indstillet på at drøfte en boligudvikling på grunden. Men en boligudvikling der giver kommunen en maksimal indtægt og det kan kun ske ved,  at vi sælger til ejerboliger. Her har vi tidligere peget på lavt byggeri, der matcher de omkring liggende rækkehuse. Vi kommer ikke til at medvirke til at sælge grund, der kun giver en nettoprovenu på kr. 22 mio. Så er vores holdning at det er bedre at lade grunden ligge uberørt indtil der foreligger en ansvarlig plan for byudviklingen.

Venlig hilsen

Kenneth Gøtterup

 

Beregning foretaget af boligselskaberne for Engvejs projektet

Kommunalt provenu (vejledende) – mindste projekt

Ca. antal etagemeter i alt (m2)

8.270

Antal boliger (beregnet)

92

Andel almene etagemeter

75%

Andel private etagemeter

25%

Provenu (vejledende) – salg til almene boliger

Indtægt fra salg til almene

26.360.625

Udgift til grundkapitalsbidrag

12.390.114

Udgift til salgsmoms

Provenu almene

13.970.511

Provenu (vejledende) – salg til private boliger

Indtægt fra salg til private

8.786.875

Udgift til salgsmoms

Provenu af salg til private boliger

8.786.875

Kommunalt provenu (vejledende) – samlet salg

Provenu af salg til almene boliger

13.970.511

Provenu af salg til private boliger

8.786.875

Samlet provenu

22.757.386