Hvem er på vej til at stille op for Konservative
Vi har gennem den seneste tid fået mange spørgsmål til, hvem der stiller op for Konservative til valget den 16. november 2021. Årsagen til de mange spørgsmål er, at Konservative normalt melder kandidater ud i januar måned i valgåret. Men hverken 2020 eller 2021 har været et normalt år, og vi har I vælgerforeningen, ligesom andre partier, haft udfordringer med at samles.
Derfor har vi valgt at udskyde vores generalforsamling, hvor vi stiller kandidatlisten til juni måned. Her vil vi så offentliggøre den samlede liste.
Nye ansigter har allerede meldt sig
Selvom det har været et Coruna år og vi ikke har kunne samles, har vi alligevel arbejdet intenst med kandidater til kommende valg. Vi er langt fra færdige, da vores kandidatudvalg, i disse uger, har samtaler med en del borgere der er interesseret i at stille op. Men vi er nået halvvejs i vores arbejde, og derfor vil vi gerne, præsentere, hvem der pt. er klar til, allerede nu, at kalde sig Konservativ kandidat til valget. Vi er særligt glade for den store medlemstilgang vi oplever i vælgerforening, og at der også ved dette valg, er nye ansigter og kræfter på kandidatlisten. De kandidater der allerede nu er klar til en politisk dialog er, (i uprioriteret rækkefølge).
Kenneth Gøtterup, 51 år, Ambulancechef i Hovedstadens Beredskab. Uddannet Cand.scient.soc og Master of public policy. Gift med Signe og har to voksne drenge. Bosiddende på Dragør Nord. Har været valgt til kommunalbestyrelsen siden 2010.
Martin Wood Petersen, 51 år, Administrerende direktør, gift og har 2 børn på henholdsvis 17 og 18 år. Medlem af Kommunalbestyrelsen siden 2018. Bor på Nordstranden
Jerrik Walløe, 52 år, IT udvikler, 2 børn på henholdsvis 16 og 18 år. Har tidligere været medlem af Kommunalbestyrelsen. Bor på Nordstranden.
Chano Chrillesen, 49 år. System tekniker hos TELE-POST Greenland siden 1998. Elektronik Tekniker. Bor på Dragør Sydstrand
Steen Olsen, 75 år. Tidligere direktør i Handelsbanken og nu pensionist. Bor på Dragør Sydstrand
Jan Christiansen, 69 år. Forhenværende smed og vognmand. Har tidligere været medlem af kommunalbestyrelsen i Dragør. Bor i Dragør Midt.
Jan Madsen, 63 år. Har en konsulentvirksomhed og har tidligere haft stillinger på direktionsniveau i bl.a. Falck, IHI/Bupa, Europæiske Rejseforsikring. Har en MBA og HD i strategi. Medlem af bestyrelsen i Dragør Golfklub og Naturvogterne i Dragør. Bor i Søvang
Theis Guldbech, 33 år. Til daglig arbejder han som Europæisk sælger hos Novo Nordisk Pharmatech efter en uddannelse som civil kemiingeniør v. DTU. Bor på Dragør Midt
Kurt Christensen, 66 år. Projektchef i Hovedstadens Beredskab. Gift med Birgitte, 3 voksne børn, har været aktiv i lokalpolitik siden 2000. Bor på Dragør Syd.
Du kan se frem til at lære vores kandidater mere at kende
Hold øje med vores kandidater her i avisen og på sociale medier. Her vil de blive præsenteret med deres politisk program og hvordan de vil passe på Dragør fremover.
Venlig hilsen
Kurt Christensen
Formand for Konservativ vælgerforening.