Konservatives budgetforslag 2013-16
Den Konservative gruppe fremlægger ved 2. behandlingen i Økonomiudvalget vores budgetforslag for 2013-2016. Vi er ikke en del af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstres budget. Vi har deltaget i de årlige budgetforhandlinger med Borgmesteren, men da Socialdemokraterne hårdnakket holder fast i besparelser på skoleområdet og iværksættelse af en skolereform som der ikke er økonomisk dækning for og som vil betyde en yderligere forøgelse af kommunens gæld, var det ikke muligt at mødes om et forlig.
I stedet fremlægger C gruppen vort eget budgetforslag for 2013 – 2016. Et forslag som, hvis det blev vedtaget, ville forbedre den borgernære service, kommunens samlede økonomiske situation og bidrage til den udvikling vi alle venter på.
Konservative har udarbejdet et budget der giver et overskud i alle årene. Vi har i vores budget sikret at der udover den daglige drift afsættes midler til, at der ikke sker forringelser på børneområdet. Det vil sige at de besparelser flertallet har vedtaget tilbagerulles. Desuden afsætter vi i vort budget et stort beløb til nødvendig udskiftning af inventar på skolerne og til løbende renovering.
På kultur og fritidsområdet har vi sikret bedre baner til boldklubben og vi har som noget helt nyt sat midler af til at kombinere en legeplads med etablering af en bane til de mange hundrede børn i Dragør der løber på skateboards og løbehjul. Samtidig afsætter vi nødvendige midler til renovering af Hollænderhallen, der ikke blot er nedslidt, men hvor manglende vedligehold gennem årene nu har kritisk betydning for bygningen. Samtidig forbedrer vi Kongelundshallen.
På ældreområdet har vi afsat midler til at der kan påbegyndes en indvendig renovering af den gamle del af Enggården. Den gamle del er meget nedslidt og det er helt tydeligt når man bevæger sig mellem den nye Enggård og de gamle arealer. Vi ønsker at skabe gode fysiske rammer og forhold for alle ældre og ikke kun dem der er heldige at få en ny bolig.
For erhvervslivet i Dragør har vi afsat midler til at der kan etableres 15-20 nye parkeringspladser i den gamle rådhushave, samt midler til at udvikle det nye erhvervsråd. Et samspil mellem kommunen og erhvervsområdet, om at få sat gang i væksten er afgørende og en god opfølgning på den støtte Konservative allerede har ydet til området.
2013 | 2014 | 2015 | 2016 | |
Forbedringer | ||||
Forbedret afvanding af veje | 150.000 | 150.000 | 150.000 | 150.000 |
Kommunal overtagelse af brandhaner | 70.000 | 70.000 | 70.000 | 70.000 |
Opgradering af vedligehold på boldbaner | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 |
Styrkelse af aflastningspladser | 150.000 | 150.000 | 150.000 | 150.000 |
Forbedring af lønvilkår | 1.100.000 | 1.100.000 | 1.100.000 | 1.100.000 |
Ansættelse af innovationschef i 2 årig stilling | 600.000 | 600.000 | ||
Fjernelse af A,V, O og SF skolebesparelser | 3.000.000 | 3.000.000 | 3.000.000 | 3.000.000 |
Etablering af krisehjælp til medarbejdere | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 |
Tilskud til erhvervsrådet og erhvervsudvikling | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 |
Fremme af kulturelle tiltag | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 |
Forbedring af tunneller under Hartkornsvej | 100.000 | 100.000 | ||
Styrkelse af byggebudget Enggården (følgeomkostninger) | 850.000 | |||
Udskiftning af tag på Kongelundshallen | 650.000 | |||
Øget digitalisering | 690.000 | 590.000 | 590.000 | 590.000 |
Etablering af Parkeringspladser i Rådhushaven | 140.000 | |||
Sammenlægning af brandstationer | 2.750.000 | |||
Renovering af det gamle Enggården | 750.000 | 750.000 | ||
Forbedring af inventar på skolerne | 800.000 | 800.000 | ||
Genopretning af veje | 1.000.000 | 1.000.000 | 1.000.000 | 1.000.000 |
Genopretning af skoler | 2.000.000 | 2.586.000 | 2.586.000 | |
Genopretning af Hollænderhallen | 1.000.000 | 3.000.000 | ||
Etablering af skate/løbehjulsbane/legeplads | 800.000 | |||
Renovering af Kongevejen | 4.000.000 | |||
Renovering Kongevejen 11 | 650.000 | |||
Forskønnelse af vejspærringer i vængerne som Kalvebodvej | 200.000 | 200000 | ||
Besparelser/frigivelse af midler | ||||
Topdressing Boldbaner | -50.000 | -50.000 | -50.000 | -50.000 |
Vedligehold Havnen | -50.000 | -50.000 | -50.000 | -50.000 |
Besparelse på rengøring Rådhus | -160.000 | -160.000 | -160.000 | -160.000 |
Besparelse på udskiftning af brandhaner | -20.000 | -20.000 | -20.000 | -20.000 |
Fjernelse af tilskud til deltagerbetaling for pensionister | -75.000 | -75.000 | -75.000 | -75.000 |
Fjernelse af tilskud til Svømmeklub (udmøntes ikke aktuelt) | -200.000 | -200.000 | -200.000 | -200.000 |
Fjernelse af medfinansiering på studerende i institutioner | -195.000 | -195.000 | -195.000 | -195.000 |
Besparelse på ydelsesområdet | -1.000.000 | -1.000.000 | -1.000.000 | -1.000.000 |
Besparelse på madservice | -374.000 | -374.000 | -374.000 | -374.000 |
Pris og lønfremskrivninger | -5.100.000 | 5.200.000 | 5.200.000 | 5.200.000 |
Fjernelse af fusionspulje til skoler | -200.000 | -100.000 | -100.000 | -100.000 |
Tilpasning af lønbudgettet Enggården (overbudgetteret) | -2.000.000 | -2.000.000 | -1.500.000 | -1.500.000 |
Tilpasning af lønbudget til skoleledere | -400.000 | -400.000 | -400.000 | -400.000 |
Generel ressourcetilpasning af kommunes drift og lønbudget | -1.000.000 | -1.500.000 | -1.500.000 | |
Tilpasning af renoveringsbudget Søbad | -1.000.000 | -1.000.000 | -1.000.000 | -1.000.000 |
Udmøntning af kvalitetsfondsmidler | -3.700.000 | |||
Overskud konservativt budgetforslag | 1.675.000 | 1.494.000 | 715.000 | 2.308.000 |
Et af Dragørs store problemer er, at vi ikke er særligt gode til at tænke i nye baner. Hvordan skaber vi vækst, hvordan skaffer vi flere indtægter til kommunen, hvordan får vi brugt den synergi der er mellem forskellige engagerede mennesker i Dragør. Hvordan udvikler vi erhverv og turisme. Politisk ender det ofte i diskussioner og udsagn om ”det har vi prøvet”. Vi har dog troen på udvikling og derfor har vi afsat midler til at kommunen i en forsøgsperiode over 2 år, kan ansætte en innovationschef der skal fremme den generelle udvikling i Dragør kommune.
Vi er meget tilfredse med det Konservative budgetforslag undgår forringelser på velfærdsområdet. Det viser vejen til forbedring på en lang række vigtige områder i kommunen. Vores budget viser, at såfremt der er borgerlig politisk vilje, kan vi ikke blot skabe sammenhæng mellem indtægter og udgifter, men også udvikling og vækst. En udvikling vi ønsker for Dragør. Vi har råd til vores investeringer, da vi laver de nødvendige tilpasninger ved bl.a. at tilpasse løn og prisfremskrivninger, samt en generel effektivisering af de kommunale midler.
Flertallets budgetforslag
Socialistisk Folkeparti har kaldt det et budgetforlig til gavn for børnene. Kigger vi nærmere på deres budget fastholdes skoleforringelserne og tavsheden om, hvornår og hvordan de vil etablere 7 spor. Flertallet øger ressourceforbruget med 4 stillinger på Rådhuset. De forringer tilskuddet til turistrådet. Der regnes med en større effektiviseringsgevinst ved digitalisering af den kommunale service, men man ønsker kun at investere ganske lidt i digitaliseringen og endelig ønsker man ikke at afsætte de nødvendige midler til forventet lønstigninger ved fremtidige overenskomstforhandlinger.
Flertallets budgetforlig er på mange måder varm luft. Kort sagt kan man sige, at de forringer vilkårene for bl.a. udvikling af turismen, de undlader at fortælle hvordan skolereformen skal landes og hvordan færre antal spor i skolerne skal gennemføres. Ressourceforbruget i administrationen øges, og de er tilbageholdende med at etablere ordentlige lønforhold.
Budgetforliget er et udtryk for en visions løs borgmester og flertal. Men det er helt i tråd med borgmesterens udtalelse i Lorry om, at han syntes det hele er lidt op ad bakke.
Vi er tilfredse med at stå uden for et forlig med så massive forringelser og vi vil arbejde hårdt for, at få indført en borgerlig økonomistyring i kommunen til gavn for os alle.
Venlig hilsen
Kenneth Gøtterup, Asger Larsen, Uffe Jacobsen
Den Konservative gruppe