Nej tak til camping på havnen
På økonomiudvalgets møde i sidste uge, blev en sag behandlet om takster for overnatning i autocampere på Dragør havn. Væsentlige principper i en kompliceret sag er på spil.
Reglerne i dag
Lige her og nu er det sådan, at en hver med en autocamper kan vælge at parkere på en hvilken som helst vej og overnatte. Reglerne er dog også at man ikke må slå lejr. Det vil sige at man gør brug af udearealer, gør brug af øvrige offentlige forhold, sætter borde og stole op med videre. Med andre ord, må man ikke gøre alt det, man normalt vil gøre, hvis man vil overnatte en dag eller to et sted i en autocamper.
Dragør kommune vil gøre det lovligt og attraktivt at campere på havnen
Igennem nogle år har der været enkelte med autocampere der har overnattet på havnen. Forvaltningen har vurderet, at indkræver vi en takst for dette, kan kommunen tjene kr.150.000 om året. Men det handler ikke blot om at opkræve en takst. Når man opkræver for overnatning, skal vi samtidig give mulighed for anvendelse af de offentlige toiletter og bade på havnen, træk af el med videre. Dermed sender vi et signal til campingfolket om, at vi i Dragør syntes det er en god ide at campere på havnen og samtidig gør det attraktivt. Dermed vil vi også i årene fremover, få flere der benytter Dragør havn til camping.
Konservative siger nej og hvad bør vi gøre
Konservative stemte nej til forslaget om at opkræve en takst for overnatning på havnen i autocamper. Det gjorde fordi, vi er af den opfattelse, at de aktiviteter der skal være og prioriteres på en havn skal være af maritim karakter. Vi skal ikke opfordre, gøre det lækker og attraktivt at campere på vores havn. I stedet bør vi sikre, at kommunens personale foretager opsøgende virksomhed og såfremt nogle slår lejr på havnen, at disse bedes om at ophøre med dette. At begynde en udvikling, hvor vi kombinere havnens aktiviteter og miljø med camperende overnattende gæster er efter vores vurdering en helt forkert vej at gå. Her kan vi blot nævne samspillet med byens gamle arkitektur, ønskerne om at blive Unesco godkendt og ikke mindst, at vi allerede har en dejlig campingsplads i byen. Her bør vi som kommune henvise camperende gæster til og ikke lave konkurrerende virksomhed.
Venlig hilsen
Kenneth Gøtterup
Medlem af kommunalbestyrelsen
Konservative