Skoler, planlægning og styring

Vi får som politikere mange tilkendegivelser fra alle grupper. Tilkendegivelser om at der er forhold der ikke fungerer særligt godt og tilkendegivelser om stor tilfredshed med andre eller samme forhold. En reform af den størrelse den nationale folkeskolereform er, samt den tid kommunerne har haft til at gennemføre den, kan ikke implementeres uden at der er nogle startvanskeligheder.

Vi er opmærksomme

En enig kommunalbestyrelse vedtog i marts måned 2014 rammerne for styringen af folkeskolen. Rammerne for understøttende undervisning, pædagogernes deltagelse i skolens arbejde, pauser, økonomi mv. Beslutninger vi tog efter en meget lang inddragelsesproces. En inddragelsesproces som nogle mente var for lang og andre igen var glade for. Som en del af den politiske ledelse er det vores holdning, at vi har fået mange input fra elever, forældre og personale der vil danne grundlag for udviklingen af Dragørs skoler i de kommende år.

Vi har i hele perioden hvor folkeskolereformen har været drøftet, i tale sat at skoleåret 2014/2015 er det år hvor beslutningerne implementeres, men også et år, hvor vi skal skærpe opmærksomheden på, hvad der virker og hvad der trænger til justeringer, så vi fra skoleåret 2015/2016 kan være meget præcise for rammerne for skolernes udvikling.

Politiske beslutninger ligger klar

For at sikre at beslutningskadencen bliver korrekt har Børn, Fritids og Kulturudvalget på mødet i september måned besluttet hvornår på året vi træffer de videre beslutninger for skoleåret 2015/2016. En gennemsigtighed i beslutningsprocessen har været vigtigt for os, da det dermed giver mulighed for elever, forældre, personale og ledelse, at forberede sig på beslutningsprocesserne og fortsat bidrage til kvalificeret beslutninger. De politiske beslutninger skal træffes – ud over vores egne skolepolitiske holdninger – på kvalificeret input fra primært børn og unge, forældre og fagekspertisen.

Kan det virkelig passe?

Det ændrede pausemønster har skabt megen debat i kommunen. Mange omtaler det som, at der ikke er frikvarterer eller pauser mere. Andre har fået forståelsen af, at der ikke må holdes pauser de første fire timer af skoledagen og andre igen, at børnene på ingen måder må have fri leg, men alene styres af personale hele dagen og dermed fuldende en komplet institutionalisering.

Vi har alle en holdning til skolen, da vi alle har været kunder i butikken med forskellige oplevelser af om skoletiden var god eller dårlig og dermed er der også mange holdninger til netop dette.

Da kommunalbestyrelsen vedtog at ændre pausemønstret var det med udgangspunkt i, at børnene stadig skal have plads til fri leg og venskaber. Vi ønsker ikke en institutionalisering. Vi ønskede efter anbefaling fra forvaltning og skoleledelse, at give mulighed for at skabe en bedre sammenhæng i hverdagens undervisning. At pauser kan tilpasses den konkrete undervisning, at mindske spildtid ved, at undervisning traditionelt stoppes efter 45 minutter og at pauser ofte kun er på ti minutter . Vi ønskede at skabe en bedre hverdag og kommunalbestyrelsen vedtog yderligere at bevilge kr. 5 millioner til dette område. Så udgangspunktet har været at styrke den økonomiske ramme, samtidig med at give en mere sammenhængende hverdag og bedre pauser til børnene.

At arbejde med så store omlægninger kræver tydelig og synlig ledelse, et højt informationsniveau og evnen til at skabe forandringer i en kompleks hverdag, hvor vi har været bundet af årtiers traditioner. Derfor vil vi og den øvrige kommunalbestyrelse have et fokus på hvad der virker, hvorfor det virker og hvis noget skal ændres, at vi gør det på en faktuelt og oplyst grundlag, i stedet for på følelser. Netop dette er grunden til, at der er vedtaget en kadence for de politiske beslutninger på skoleområdet i det kommende år.

Venlig hilsen