Skolereformen fortsætter med kaotisk styring
Socialdemokraterne, Venstre, DF og SF har endnu engang præsteret ikke at have styr på deres skolestruktursag.
Natur og miljøklagenævnet har underkendt skoleflertallet
Til trods for, at skoleflertallet med socialdemokraterne i spidsen blev advaret mod at deres massive udbygning på St. Magleby skole krævede en ny lokalplansbehandling, var alle partier der stemte for skolereformen enige om, at dette nok ikke var nødvendigt.
Natur og miljøklagenævnet har nu underkendt, Socialdemokraterne, Venstre, DF og SF i deres ageren og krævet, at der skal udarbejdes en ny lokalplan.
6 uger før valget træffes endelig beslutning
På baggrund af klagenævnets afgørelse er skoleflertallet nu nødsaget til at følge de demokratiske spilleregler og gældende regler og gennemføre en ny lokalplansproces.
Det betyder, at udkast til ny lokalplan skal i høring hos alle borgere i 8 uger, og såfremt nogle er uenige i skoleflertallets forslag, kan ny lokalplan endelig besluttes efter 12 uger.
Det betyder med andre ord, at fra kommunalbestyrelsens møde på torsdag den 27. Juni 2013 hvor flertallet træffer beslutning om ny lokalplan, kan de først vedtage deres endelige byggeri 6 uger før valget.
Der gambles med borgernes penge
Socialdemokraterne, Venstre, DF og SF har på ingen måder styr på deres proces og har i den grad udvist dårlig politisk ledelse. Flertallet er jf. deres tidligere procesplan klar til at underskrive byggekontrakt primo juli og iværksætte byggeri for 60 millioner kr. Problemet for partierne er, at de er klar til at underskrive en kontrakt uden at har overholdt lovgivningen om lokalplaner og nu må starte denne proces op. Samtidig har skoleflertallet ikke styr på om Indenrigsministeriets lånetilsagn fortsat er gældende. Kommunen fik lov til at optage et lån med krav om, at lånet blev påbegyndt en realistisk tilbagebetaling i 2014. Skoleflertallet kan ikke indfri dette og har ikke ønsket at indlede drøftelse med ministeriet om lånetilsagnet fortsat er gældende, men forventer at få et lån på kr. 60 millioner på forventet efterbevilling. Endnu værre er, at flertallet ikke vil afdække hvad grunden ved Vierdiget indbringer inden lånet optages og dermed ikke ved om de kan betale deres gæld.
Med andre ord har Socialdemokraterne, Venstre, DF og SF valgt, at gældsætte kommunen med 60 millioner kr., undlade at spørge om lånetilsagnet fortsat er gældende 3 måneder før valget og først har vished for om lokalplanen kan tillade byggeri 6 uger før valget. Det er dog ikke første gang at den manglende styring er kaotisk. Det har den været i hele perioden, startende med, at Borgmesteren fik tildelt en næse, da han i 2011 glemte at sende Skolen ved Vierdiget i udbud.
Den politiske ledelse af kommunen er utilstrækkelig og det er katastrofalt, at flertallet ikke udviser større respekt for borgerne og borgernes midler.
Venlig hilsen
Kenneth Gøtterup, Asger Larsen, Uffe Jacobsen
Den Konservative byrådsgruppe