Skolestrukturen har svære vilkår

Skolestrukturen har svære vilkår

Borgmesteren har fået en næse og vi håber at der nu kommer bedre styring

Torsdagens kommunalbestyrelsesmøde bød på intens debat om skolestrukturen.
Den Konservative gruppe havde bedt om 2 redegørelser. Den ene redegørelse om, hvorfor skolerne ikke er sendt i udbud og den anden redegørelse om, hvordan der kan meldes ud til skolerne, at der vil ske ændret indskrivningsgrundlag for nye børnehaveklasser samt fællesledelse, uden at sagen har været til politisk behandling.

Grundlaget for skolereformen

Konservative var glade for, at der var bred enighed om, at iværksætte en skolestruktur debat, samt følge en konservativ mærkesag om, at skabe bedre skoler og undervisningsmiljøer for børnene, hvilket bl.a. skal ske ved fusioneringen af de 4 skoler til 2 skoler. Vi ønskede også, hvilket der var enighed om i forligskredsen, at alle ændringer på skoleområdet skal ske, under forudsætning af, at der er økonomisk dækning

Udbuddet der blev væk

På Økonomiudvalgets møde i august 2010 stillede Konservative derfor forslag om, at både Dragør skole og Vierdiget skole blev sendt i offentlig udbud. Ideen var, at vi ville få en reel vurdering af, hvem der vil købe skolerne og hvad de indbringer i salg. Derefter kunne der tages stilling til, hvilke ændringer vi har råd til. Denne model blev valgt, idet Dragør kommune befinder sig i en økonomisk meget vanskelig situation og det vil være uforsvarligt, at indgå bindende aftaler om nybyggeri/tilbygninger på skolerne, uden at vide om vi kan finansiere det selv.

Vi har efterfølgende rykket for dette udbud og senest er der i en redegørelse blev oplyst, at sagen endnu ikke er sendt i udbud, men at borgmesteren har foranlediget, at 4 potentielle købere kan rådgive kommunen om, hvad der kan bygges og hvad mindsteprisen skal være. Dvs. ingen reelle købstilbud og ingen viden om økonomien.

Kommunalbestyrelsens beslutning tilsidesat

Knap 4 måneder efter beslutningen om at lave et offentlig udbud er sagen ikke kommet videre. Borgmesteren har således selv besluttet, at ændre på en kommunalbestyrelsesbeslutning og efterleve denne.
På baggrund af dette blev der ved et flertal mellem Konservative, Venstre og Liste T enighed om, at Kommunalbestyrelsen udtaler sin mistillid til Borgmesteren i hans håndtering af Kommunalbestyrelsens beslutning af 2. september 2010 om udbud af Vierdiget skole og Dragør skole. Der tages ingen beslutning før økonomien er belyst om skolestrukturen.

Skolestrukturen udsat på ubestemt tid

Venstres Morten Juul Hansen oplyste på Kommunalbestyrelsens møde, at Venstre er enige med Konservative om, at vi ikke kan træffe nye beslutninger om skolerne før end sagen er belyst. Det vil sige, at vi skal kende den reelle salgspris. Borgmester Allan Holst har således med sin egne beslutninger som er truffet uden om kommunalbestyrelsen foranlediget, at en beslutning om skolestruktur er udsat på ubestemt tid.

Konservative beklager denne udvikling over for både børn og forældre. Borgmesterens håndtering af sagen har dog også konsekvenser for budgettet 2011 og 2012, idet følgevirkningerne af en skolereform ikke kan implementeres før end vi ved, hvor mange skoler vi skal have. Konservative forbliver i arbejdstøjet for at sikre, at der træffes fornuftige og bæredygtige beslutninger.

Venlig hilsen
Kenneth Gøtterup og Asger Larsen
Den Konservative byrådsgruppe
Uffe Jacobsen
Vælgerforeningsformand