Ældreområdet

Livet som ældre i Dragør

Vores ældre borgere har gennem mange år bidraget til samfundets udvikling, og det er en konservativ hjertesag, at også livet efter pensionsalderen skal være givende, trygt og indholdsrigt. Nogle ældre er meget aktive og bidrager med masser af gode ressourcer og erfaringer til vores kommune. Andre har fået behov for omsorg, og for dem er det vigtigt, at vi sikrer den rette hjælp. Livet i Dragør skal være trygt – fra start til slut.

Vi arbejder på:

  • At vi inddrager de ældre mest muligt i debatten om ældrepolitik, understøtter det frivillige sociale arbejde samt inddrager Ældrerådet og følger dets anbefalinger.
  • At vi fastholder den ældres ret og frihed til at vælge mellem forskellige udbydere af velfærdsydelser.
  • At vi anvender velfærdsteknologiske løsninger på en positiv facon, som kan frigive plejemæssige ressourcer til bedre service for de ældre.
  • At kommunens plejecenter og hjemmepleje gør brug af nyeste faglige og innovative metoder.
  • At mad fra kommunen er sund, indbydende og tidssvarende.
  • At Aktivitetshuset anerkendes for deres forebyggende arbejde, og at vi fortsat støtter udviklingen af husets aktiviteter.
  • At vi sikrer vores ældre borgere en tidssvarende plejebolig, når behovet opstår, så vi i god tid planlægger flere boliger. Det oplagte i den sammenhæng er at udvide Enggårdens areal, så alle de nødvendige ressourcer og tilbud er indenfor rækkevidde.

Indlæg om Ældrepolitikken