60 året for Danmarks befrielse

Den 9. april 1940 om morgenen – præcis kl. kvart over fire – overskred tyske tropper den danske grænse i Sønderjylland og samtidig blev tyske tropper landsat i adskillige danske havne og byer. Danmark var besat og den danske konge og regering måtte tage den tunge beslutning at overgive sig til den tyske overmagt.

Dermed var den tyske besættelse af Danmark en realitet.

I de efterfølgende 1852 døgn var Danmark besat. 1852 dage hvor den danske befolkning måtte leve med tyske soldater i de danske gader, 1852 aftener med mørke i bogstaveligste forstand og 1852 nætter med urolige drømme og ængstelser for fremtiden. Men også 1852 dage hvor modstanden langsomt, men sikkert tonede frem og 1852 nætter som genlød af modstandsbevægelsens eksplosioner. Med andre ord, mere end 5 år præget af både fortvivlelse og håb – helt frem til den 4. maj 1945.

Netop i dag for 60 år siden modtog den danske befolkning det glade og befriende budskab over radioen fra BBC i London – om at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark havde overgivet sig. Lys blev sat i vinduerne og mørklægningsgardinerne blev revet ned. 1852 døgns besættelse og undertrykkelse var endelig slut, folk i byerne samles og i gaderne blev der flere steder anlagt bål.

På denne forårsaften for 60 år siden blev den genvundne frihed modtaget af en glad og lettet befolkning over det ganske land – næsten da. For midt i glæden glemte vi vores landsmænd på Bornholm. Her kom friheden først efter nogle særdeles voldsomme og begivenhedsrige dage. Og først efter 2 dages heftigt sovjet/russisk bombardement af Bornholms 2 største byer, Rønne og Neksø den 7. og 8. maj 1945 overgav de tyske tropper sig på Bornholm natten mellem den 8. og 9. maj. Her vil jeg gerne benytte lejligheden til at sende en særlig hilsen til vore landsmænd på Bornholm, der først den 9. maj kunne fejre befrielsen og som måtte kæmpe hårdere for deres frihed end resten af landet.

På trods disse triste begivenheder som knytter sig til befrielsen af vores nation er der dog al mulig grund til at fastholde og fejre den 4. maj som nationens officielle frihedsdag.

Danmark var befriet, ja hele Verden var befriet for nazismens tyranni en ond ideologi der satte Europa i flammer og som betød død og ødelæggelse for mange millioner af mennesker.

Her i Dragør er vi glade for at kunne danne ramme om højtideligholdelsen af den glædelige begivenhed – 60 året for Danmarks befrielse. Som borgmester er det derfor mig en glæde at byde hjertelig velkommen til vore mange indbudte gæster, særligt til forsvarsminister Søren Gade og til vores udenlandske gæster fra ambassaderne for Frankrig, Sverige, Norge og New Zealand.

En særlig og varm velkomst og tak skal lyde til de mange indbudte modstandsfolk som aktivt deltog i modstandsbevægelsen eller som søfolk i de allieredes flåde. I ydede et stort bidrag med livet som indsats som vi alle er jer yderst taknemlige for.

Jeg vil også gerne byde velkommen til medlemmer af Dragør Kommunalbestyrelse og alle øvrige gæster her i dag.

Når vi i Dragør har valgt at afholde en storstilet markering af 60 året for Danmarks befrielse, så skyldes det hensynet til de mennesker, som deltog aktivt i modstanden mod besættelsen af Danmark, men det skyldes også hensynet til kommende generationer.

Først og fremmest vil vi med denne dag mindes friheden og de mange, der med livet som indsats gjorde friheden mulig. Her tænker jeg på de allierede styrker, der med enorme tab til følge, nedkæmpede Hitlers tropper overalt i Europa. De landes indsats vil vi aldrig glemme. Jeg tænker også på de danske modstandsfolk, der aktivt bekæmpede nazismen her i landet. De bidrog til at ødelægge den tyske krigsmaskine og de bidrog til at vise resten af Verden, at også i Danmark bekæmpede man den tyske aggression. Frihedsfolkene under 2. verdenskrig gjorde en forskel. For kommende generationer må deres indsats for friheden tjene som et værdifuldt eksempel.

Lad denne dag være et minde over friheden og de, der kæmpede for den.

Men lad også dagen i dag være en vigtig påmindelse for kommende generation om en vigtig del af Danmarks historie. Et gammelt ord siger: “Man skal kende sin fortid, for at forstå sin fremtid” Jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke glemmer vores historie, så vi heller ikke glemmer, at den frihed vi oplever i dag, ikke er en selvfølge, men noget der er værd at kæmpe for. For nye generation er frihed og demokrati en selvfølge. Det var det ikke for 60 år siden. Historien viser, at demokrati og frihed er noget man skal kæmpe for.

Og lad os endelig bruge 4. maj til at minde om, at diktatur, undertrykkelse og menneskeforagt skal bekæmpes overalt, hvor det måtte dukke frem. Vi har en forpligtelse i Danmark til at kæmpe for, at menneskerettigheder overalt i Verden overholdes.

Vi skal engagere os globalt gennem EU, gennem FN og Sikkerhedsrådet, gennem NATO, gennem de fredsbevarende styrker og gennem alle andre former for internationalt samarbejde. Vi skal arbejde for at krig og undertrykkelse bekæmpes overalt.

Vi fik en frihedens gave den 4. maj for 60 år siden. Lad os sørge for, at give den gave videre overalt hvor vi kan komme til det.

Med disse ord vil jeg ønske alle

EN GLÆDELIG 4. MAJ.