Sildens dag

Den 27. august 2005 blev den årlige begivenhed, Sildens Dag, afhold, og borgmster Asger Larsen holdt følgende tale i forbindelse med åbningen

Borgmesterens tale:

Først en tak for invitationen, til at åbne dette års “Sildens Dag”, det er jeg både glad og beæret over.

Dragør Sildeakademi eller Academia Haringus Dragoriensis som det også hedder – er en selvstændig forening, der blev stiftet i 1998 med Skånska Sillacademien som samarbejdspartner og inspirator. Og fra starten lagde Sildeakademiet an til en årlig “Sildens Dag” som en tilbagevendende begivenhed og Sildens Dag finder i år sted for 7. gang.

I Dragør Nyt i tirsdags var der en artikel med overskriften “Sildens dag er ikke bare sild…..” ? Og det er jo sandt nok. For her er naturligvis den traditionelle sildeanretning men også nystegte fiskefrikadeller med hjemmerørt remoulade og ikke mindst luksus lakseplatter og sidst men ikke mindst er her god velskænket fadøl og den berømte O. P. Andersons snaps. Men sandt er også at jeg som dette års åbningstaler er barn af en slægt hvis hovederhverv var knyttet til havet og ikke mindst fisk. Min oldefader var nemlig fisker på Bornholm i fiskerlejet Årsdale og min morfader var kok på skibe rundt om på verdens havene og sluttede sin karrier som silderøger og køb og salg af fisk på auktionen i Neksø havn. Jeg har således på tæt hold under mine ophold hos mine bedsteforældre på Bornholm fulgt med i den store betydning som silden havde for mine forgængere. Således løb jeg og legede i min morfaders røgeri hvor koner og mandfolk var ansat i stort tal i den travle sæson når silden skulle røges. Og her var spisen fisk en dagligdags begivenhed. Ja her fik vi fisk i alle former og i sådanne mængder at man kunne blive helt bange for at der skulle vokse finner ud ad ryggen på en.

Men lad mig lige taget et kort historiks tilbage blik og opremse sildens betydning for vores by.

Silden er, historisk set, et vigtigt næringsmiddel og er grundlaget for mange fiskerisamfund i Øresundsregionen. Silden var en stor handelsvare dengang, hvor den var en vigtig fastespise i det katolske Europa.

Storhedstiden for sildefiskeriet var i middelalderen – vi kalder den periode for “Sildemarkedstiden”. Der opstod på kyststrækningerne en række handelspladser, hvor handlen foregik og hvor der selvfølgelig også blev handlet andre varer.

Og hvad er det så med Dragør og silden?

At der opstod en by her på Dragør skyldes netop, at der i middelalderen var en “sildemarkedsplads”.

Dragør var internationalt kendt som en vigtig markedsplads for hanseatiske købmænd, som kom til byen hvert år for at handle og købe sild.

Beliggenheden ved Sundet og udsejlingen til Østersøen var ideel og samtidig var det et godt sted, fordi der her på kysten var et næs eller et såkaldt “ør”, hvor man kunne “drage skibene på land” – øret kan svagt genkendes ved foden af nuværende Nordre Mole.

Dette sildemarked gennemførtes i kort men hektisk sæson fra 29. august til 9. oktober gennem hele middelalderen. Og markedet havde stor bevågenhed fra kongens side, for han fik skatteindtægter på hver tønde sild der blev udskibet.

Der findes flere beretninger om denne silde-rigdom:

Saxo Grammaticus fortæller omkring år 1200 om sildestimer så tætte og høje i vandet, at man knapt behøvede redskaber for at fiske, man kunne øse sildene op i bådene med hænderne.

Ikke blot mængderne af sild understreges i denne rejseskildring, men også økonomien – “det store under”.

Og der var vitterligt mange sild med penge i! – Det anslås, at sildefangsterne i gode år i hele Øresundsområdet kunne nå op på 200-300.000 tønder. Og der var hurtig afsætning på de utrolige mængder.

Silden og det almindelige handelsmarked tiltrak folk langvejs fra. Det har myldret med folk i en målestok, der selv i dag er vanskelig at forestille sig. Helt op til 20.000 mennesker har sikkert samledes her i den hektiske efterårssæson. Naturligvis fiskere og folk der behandlede silden, men også bødkere, sejlmagere, smede og ikke mindst dominerende tyske købmænd, som her øjnede en god forretning.

Sildemarkedet ebbede ud i Dragør i 1600-tallet. Dels blev fiskerlejet afbrændt under Grevens Fejde 1536, og sildefangsterne svandt ind, men reformationen medførte også et mindre behov for sild som fastemad.

I 1700- og 1800-tallet skiftede Dragør karakter, og blev en af kongerigets største søfartsbyer. Så blev fiskeri noget man tyede til, hvis man ikke havde andet at leve af.
Først ved Skippertidens afslutning sidst i 1800-tallet opstod fiskeriet atter fra Dragør, dog i meget mindre målestok end i Middelalderen.

Fra omkring 1900 var der en begyndende investeringslyst i fiskeriet. Det blev mere almindeligt med større og mere langtrækkende både, som efterhånden også blev udstyret med motorer.

Det blev altså nu til egentligt erhvervsfiskeri og efterhånden fik byen en anselig fiskeflåde.

Dragør havn er nu et yndet mødested for fritidssejlere og en vigtig attraktion for vores turister, der vil opleve det hyggelige miljø. Erhvervsfiskerne er, som et sidste autentisk indslag, klart i mindretal, der er vel endnu 5-10 aktive tilbage.

Personligt har jeg det sådan med sild – det smager godt og så hører der en enkelt eller 2 snapser til..

Med disse ord vil jeg hermed erklære Sildens Dag for åbnet og velbekomme.